BUF NORD

Gentofte & Lyngby Børne- og Ungdomsfilmklub

Get Adobe Flash player
  Grusomme Mig 3

onsdag 03/10-2018 frem til fredag 05/10-2018 kl. 16:15 lørdag 06/10-2018 kl. 10.15

Den mest populære animationsfilm i 2015 var animationsfilmen ”Grusomme mig” med historien om den onde Gru, Lucy og deres bedårende døtre – Margo, Edith og Agnes – og de velkendte Minions. Nu er de tilbage i den tredje film i serien. I denne ”Grusomme mig 3” er Gru kommet på glatis efter at være blevet fyret fra Anti-Villain League for ikke at udslette Balthazar Bratt, som er den seneste trussel mod selveste menneskeheden.
Pludselig dukker der en fremmed op for at fortælle Gru, at han har en tvillingebror. Denne er desperat efter at følge i sin grusomme brors fodspor.
Og så tager løjerne fat – og nu bliver en tidligere superskurk mindet om, hvor godt det føles at være ond.

 

Spilletid: 90 min.





  Paddington

onsdag 07/11-2018 frem til fredag 09/11-2018 kl. 16:15 lørdag 10/11-2018 kl. 10.15

Paddington har nu fundet sig godt til rette hos familien Brown i London. Han er afholdt af alle omkring sig og spreder glæde og marmelade hvor end han går.
Da hans elskede tante Lucy snart fylder 100 år, og går han på jagt efter den perfekte gave. Den finder han endelig i Hr. Grubers butik. Her finder han en helt fantastisk pop-op bog. Men Paddington har jo ingen penge, så han må påtage sig en masse arbejde for at få sparet pengene sammen. Da han endelig har fået skrabet nok sammen, viser det sig, at bogen netop er blevet stjålet! Nu er gode råd dyre. Og nu er det op til både Paddington og familien Brown at finde tyven...

 

Spilletid: 104 min.

  Coco

onsdag 09/01-2019 frem til fredag 11/01-2019 kl. 16:15 lørdag 12/01-2019 kl. 10.15

Coco følger en 12-årig dreng ved navn Miguel, som sætter en kæde af begivenheder i gang. Det handler om et 100 år gammelt mysterium, der fører til en ekstraordinær genforening af familien.
På trods af hans families årelange forbud mod musik, drømmer Miguel om at blive en berømt musiker - ligesom
hans idol: Ernesto de la Cruz. I et desperat forsøg på at bevise hans talent, finder Miguel sig selv i De Dødes Land.
Undervejs møder han den charmerende charlatan Hector, og sammen tager de på et fantastisk eventyr for at løse den sande historie om Miguel’s familiehistorie. Det er en fantastisk dejlig og spændende film for børn.

 

Spilletid: 105 min.

  Hulemanden Sten

onsdag 06/02-2019 frem til fredag 08/02-2019 kl. 16:15 lørdag 02/02-2019 kl. 10.15

Hulemanden Sten bor i et lille stenaldersamfund, hvor han drømmer om at jage mammutter og tage på eventyr, men eventyret finder ham, da en ny slags fjende invaderer den idylliske dal. Den mægtige Lord Snøp fra bronzealderbyen har fundet bronzemalm i dalen.
Stenalderfolkene bliver tvunget ud i den ugæstfrie ødemark, imens Sten selv bliver fanget og ført til bronzealderbyen, hvor han møder den søde pige Gurli, som sælger bronzepander, og han oplever den vilde stemning i en sportsarena, hvor stjerne - holdet Real Bronzio spiller et underligt spil kaldet fodbold.
Sten udfordrer de kæphøje bronzealderfolk til en civilisationernes kamp.
Stenalderfolk mod bronzealderfolk.

 

Spilletid: 89 min.

 

  Ferdinand

onsdag 06/03-2019 frem til fredag 08/03-2019 kl. 16:15 lørdag 09/03-2019 kl. 10.15

Fortællingen om tyren Ferdinand er blevet filmatiseret flere gange. Første gang i 1936 – men denne film er den nyeste udgave af det sjove, spændende og smukke eventyr. I filmen ”FERDINAND” fortælles historien om en kæmpe tyr med et stort hjerte.
Da folk ved en fejl tror, at han er farlig, bliver Ferdinand fanget og fjernet fra sit hjem. Han er dog fast besluttet på at vende tilbage til sin familie, og han samler en gruppe af umage venner, som hjælper ham på hans ultimative eventyr.
Ferdinand beviser på sin rejse, at man ikke skal skue tyren på hårene! Filmen har budskaber om kærlighed og accept. Og den slags bliver aldrig forældet.

 

Spilletid: 108 min.

 

 


Copyrights © 2013 BUF NORD. Gentofte og Lyngby Børne- & Ungdomsfilmklub