BUF NORD

Gentofte & Lyngby Børne- og Ungdomsfilmklub

Get Adobe Flash player

Praktisk information

 

Følgende information skulle gerne hjælpe med logistikken omkring en filmforestilling i BUF

Der vil altid være mindst et bestyrelsesmedlem til stede ved filmforevisninger, så er der spørgsmål eller kommentarer til filmene, BUF eller andet kan henvendelse ske til en fra bestyrelsen i forbindelse med en forestilling. Alternativt kan spørgsmål stilles via vores kontaktformular, der findes nederst til venstre i menuen.

Bestyrelsen og vagterne kan genkendes på de grønne BUF-sweatre, som de vil bære under hele forestillingen, så børnene ikke er i tvivl om hvem de kan henvende sig til før og under forestillingen, hvis de skal have hjælp.

Der er frie pladser i biografsalen til samtlige forestillinger.

Dørene åbnes 20 minutter før forestillingen starter.

I forbindelse med betaling af medlemskab modtages en kvittering. Ca. 7 dage inden sæsonen starter vil det enkelte medlem modtage en mail med en vedhæftet fil, der skal printes og medbringes i biografen til forestillingerne, da denne fil vil fungere som medlemskort. Bortkommer medlemskortet, kan et nyt udskrives.

Glemte ting bliver afleveret i biografens glemmekasse, hvorfor henvendelse vedrørende glemte sager skal foretages der.

Det er desværre nødvendigt at indskærpe, at børnene hentes straks efter filmens ophør, da BUFs vagter gerne vil have fri efter at have passet på jeres børn under forestillingen.

Sluttidspunktet for den enkelte film kan ses på medlemskortet, eller her på siden. 

 

Betalingsparkering forefindes bag biografen og i kælderen under biografen. HUSK p-skiven!


Copyrights © 2013 BUF NORD. Gentofte og Lyngby Børne- & Ungdomsfilmklub